jeg havde det flere gange i streg… men tror mere at det er farlig, hvis det er ubehandlet…

jeg fik lydt til “gammel” dansk mad. Jeg var sulten som en bjørn, især de sidste måneder af min graviditet. Tilgengæld var der ikke plads til at få særlig meget ned. Måske deraf sulten 😉

Tilgengæld kunne jeg ikke klare lugten af grillmad hverken fra grillbar eller havegrill… og jeg har faktisk først i år her fire år efter kunne genfinde glæden ved at grille i haven.

@Avra4Laura wrote:

@twinmum wrote:

@Avra4Laura wrote:

@Nettepigen wrote:

Jeg har kontaktet dagplejekontoret, men de synes ikke det var så slemt… Men jeg forlangte en ny dagplejemor.. men der kan desvæære gå op til 2 måneder før jeg får en ny… 🙁

SÅ var jeg gået på dagplejemoderen og sagt “du er her for os, vi er her ikke for dig !!” færdig BUM!
Og sige: det her er mit barn, og de ønsker jeg har omkring hende, skal gøres, så når jeg vil have hun har hue på, så skal hun have hue på, og længere er den ik, du må vise du har “nosser” 😆

– Min dagplejemor til Emma, hun er meget mere lige til (lyder hun som) for da jeg så spørg hende, hva vi skal have med når emma ik går endnu, sko eller sutsko osv, så siger hun “det er helt op til jer, det i ønsker, det er jeres barn, og så giver jeg hende det på” hun lytter til os da det er VORES barn, som hun sagde…

men det er jo ikke særlig befordrende for et godt samarbejde, hvis man ikke kommunikerer. Og en god kommunikation sker ikke, ved at man “viser man har nosser”. Derimod risikerer man at kommunikationen og derved et samarbejde slår knuder. Også i forhold til en leder, som man jo gerne skulle være lidt “allieret” med.

Og jeg ved godt, at nogle synes det er absurd. Men sagen er også den, at når man vælger at få sit barn passet i det offentlige system, så er det også sådan, at man overdrager en del af ansvaret for ens barn til det offentlige. Og de personer der er ansat til at varetage dette ansvar – pædagoger, dagplejere, lærer mv. er ansat på nogle vilkår, med nogle rammer defineret af myndighederne. Og derfor kan man som dagplejer godt tillade sig at sige, jeg vil ikke….., fordi jeg også er pålagt at arbejde eks. sundhedsfremmende. Og det er ikek sundhedsfremmende at….

At der så desværre er rigtig mange dagplejere, som ikke er sig det ansvar bevidst, er så årsagen til jeg mener at vi burde nedlægge dagplejen, i højere grad specielisere pædagoguddannelsen, således at de der arbejde med småbørn rent faktisk var specialiserede i denne målgruppe.
men ja – det er bare min tanke 🙂

Når dagplejemoderen alligevel ikke vil samarbejde, så skal mor da ikke holde læne sig tilbage når det er hendes barn der blir behandlet på en måde hun ikke ønsker… Så fordi kommunikationen skal “holdes” så skal den kun gå én vej eller??

Mor må jo også vise, at hun rent faktisk mener det hun mener om hendes barn

jamen, hvis man er så utilfreds på så konkrete punkter som i dette tilfælde, så er det da i min optik langt bedre at gå vejen omkring ledelsen.
Og min erfaring er bare, at hvis man går via ledelsen og ellers opfører sig som et civiliseret menneske og forklarer sig på en konstruktiv måde, så kan det også lykkes at nå langt.
Hvis man derimod er grov og uhæmmet, så stritter ledelsen også, og har naturligvis svært ved at vurdere, hvorvidt der bare er tale om et menneske som bare skal brokke sig, eller om der er belæg.
Og når jeg taler ledelse, taler jeg ikke om dagplejepædagogen, men den øverste ledelse…

i dette tilfælde er der jo nogle rigtig gode argumenter, så synes jeg det er bedre at alliere sig med ledelse og være saglig end at parlemanetere med dagplejeren. Det nytter jo ikke noget, hvis hun ikke lytter.

Så nej, man skal ikke bare lade stå til. Absolut ikke – men man kan med fordel overveje sine strategier 🙂

@Avra4Laura wrote:

@Nettepigen wrote:

Jeg har kontaktet dagplejekontoret, men de synes ikke det var så slemt… Men jeg forlangte en ny dagplejemor.. men der kan desvæære gå op til 2 måneder før jeg får en ny… 🙁

SÅ var jeg gået på dagplejemoderen og sagt “du er her for os, vi er her ikke for dig !!” færdig BUM!
Og sige: det her er mit barn, og de ønsker jeg har omkring hende, skal gøres, så når jeg vil have hun har hue på, så skal hun have hue på, og længere er den ik, du må vise du har “nosser” 😆

– Min dagplejemor til Emma, hun er meget mere lige til (lyder hun som) for da jeg så spørg hende, hva vi skal have med når emma ik går endnu, sko eller sutsko osv, så siger hun “det er helt op til jer, det i ønsker, det er jeres barn, og så giver jeg hende det på” hun lytter til os da det er VORES barn, som hun sagde…

men det er jo ikke særlig befordrende for et godt samarbejde, hvis man ikke kommunikerer. Og en god kommunikation sker ikke, ved at man “viser man har nosser”. Derimod risikerer man at kommunikationen og derved et samarbejde slår knuder. Også i forhold til en leder, som man jo gerne skulle være lidt “allieret” med.

Og jeg ved godt, at nogle synes det er absurd. Men sagen er også den, at når man vælger at få sit barn passet i det offentlige system, så er det også sådan, at man overdrager en del af ansvaret for ens barn til det offentlige. Og de personer der er ansat til at varetage dette ansvar – pædagoger, dagplejere, lærer mv. er ansat på nogle vilkår, med nogle rammer defineret af myndighederne. Og derfor kan man som dagplejer godt tillade sig at sige, jeg vil ikke….., fordi jeg også er pålagt at arbejde eks. sundhedsfremmende. Og det er ikek sundhedsfremmende at….

At der så desværre er rigtig mange dagplejere, som ikke er sig det ansvar bevidst, er så årsagen til jeg mener at vi burde nedlægge dagplejen, i højere grad specielisere pædagoguddannelsen, således at de der arbejde med småbørn rent faktisk var specialiserede i denne målgruppe.
men ja – det er bare min tanke 🙂

Synes det er dejligt, at i får enny plads.

Desværre synes jeg, at det er knap så rart at tænke på at kommune neglicere din henvendelse. Men hvem talte du med? Var det bare en af de kontoransatte eller var det lederen??

Jeg synes på en måde du har en forpligtigelse til at skrive din oplevelser ned, så objektivt som overhovedet muligt, fordi hun virker ikke til en person som lige pt. magter dagplejebørn.
Og der kan jo være mange årsager – hun kan være udbrændt, have stress, dårligt arbejdsmiljø – men de ting kan der jo kun blive taget fat om, hvis lederen får taget en samtale med hende.
Så egentlig synes jeg også, at det er en omsorg både overfor børnene og dagplejeren, at du vælger at sige fra.

Desuden er jeg enig med dig i en lang række af de hændelser du beskriver er utilstedelige – og dem kan du beskrive ret konkret, eks. jeg er bekymret over tonen mellem børn og dagplejemor, da jeg eks. har oplevet at…. osv.

det eneste punkt hvor jeg vil sige, at jo dagplejemoderen er i isn gode ret til at blande sig, er den med ørerne-. Fordi hun har jo også der til at varetage nogle elementer i serviceloven. Og jeg ville som pædagog i en vuggestue også stille spørgsmålstegn ved om et barn skulle have hue på i denne varme. Simpelthen fordi at vi ved at netop huer osv. er med til at barnet for det varmt i ørerne, der dannes sved, som danner bakterier, og huen forhindrer det fordamper – og det giver mellemørebetændelse. Men den forklaring kunne hun jo så bare give dig. Og så kunne man have en saglig drøftelse omkring det.

med hensyn til solpolitik – uha jeg vil bare sige, at jeg har hentet mine børn solbrændte i dagplejen. Og jeg er så mget på dupperne. Vores børnehave har en flot solpolitik – men alligevel hr ingen børn deres medbragte hatte med, de glemmer solcreme, de glemmer solsejl osv. osv. Det jeg har gjort er at påtale det. Og sidst sagde jeg, at hvis det var sådan at de ikke rettede ind (på pæenere ord), så ville jeg tage kontakt til bestyrrelsen. Fordi det er nemlig ikke okay – men bare fordi en paveskrænke nede på pladsanvisningen, synes det er lige meget. Så er der så meget dokumentation og saglig argumentation for, at det bare skal være i orden, at det kan man som pædagog, dagplejer ikke smyge sig uden om. Det er en del af den opgave mans kal varetage.

med hensyn til legetøjet – vores dagplejemor (vi flyttede også vores børn) havde gamle skrammelting hund fandt rundt omkring. Også farlige ting for små børn bl.a. glaskugler til et årige .ggrrr… jeg havde en mistanke om at hun brugte pengene til sig selv. Altså jeg vidste jo hun fik et beløb skattefrit til indkøb af legetøj, men de penge var der altså ikke. underligt. Men det kan man bare ikke sige til dem – man bliver nødt til at sige, jeg ser det og det legetøj, det er i den og den stand. Jeg undrer mig over, at se der er så mget mindre legetøj end hvad vi er vant til..

nå det blev en lang smøre – men kan godt forstå dig..

@Ally wrote:

@twinmum wrote:

ja – hvis man ikke er påpasselig, kan man ved hjælp af google gøre sig ret meget bekendt med en person uden at kende den..,

jeg må tilstå, at jeg engang har googlet omkring på en person, fordi personen meget groft i et “åbent!” fora som dette havde brudt sin tavshedspligt. Dette blev jeg gjort bekendt med af en. Og da jeg selv var studerende på samme seminarium, skulle jeg godt nok lige se, hvad den person havde gang i. Og jeg må tilstå, at jeg overvejede virkelig virkelig meget at printe tingene ud, og gå ned og aflevere dem på institutionslederes kontor det sted, hvor hun var i praktik. Men det havde nok medført at hun ikke var blevet færdiguddannet, fordi det var så alvorligt de ting hun havde blameret. Faktisk nok til en straf for brud på tavshedspligten. Så jo man skal passe på.

Hvad mennesker fortæller om deres liv og hverdag kan de bare gøre – så det er ikke sådan.
kan bare ikke snuppe, hvis mennesker der har en “faglig kasket på” bryder eks. deres tavshedspligt på en side som denne. Det er bare forkert.

Jeg ville have meldt hende uden at tøve, hvis det var mig. Synes at det er så klamt at tænke på, at der sidder folk med fortrolig viden, der overskrider deres tavshedspligt.

med den balast jeg har i dag, havde jeg nok også gjort det.
Men på daværende tidspunkt turde jeg simpelthen ikke.

det er seriøst også ret alvorlig og ret ulovligt at udgive sig for at være politibetjent.
Se det kanman ma rent faktisk blive straffet for.

Den paragraf han henviser til er dog korrekt – og selvfølgelig kan man blive anmeldt for ting man skriver på nettet. Og hvis man chikanerer en, sådan som der eks. var en bruger der blev herinde for nylig. Ja, så kan man rent faktisk anmelde personen. Bl.a. kan man blive sigtet for bagvaskelse, hvis man eks. skader en anden person ved at komme med usandheder, eks. såsom “du har stjålet mine ting, du er en luder” eller hvad ved jeg, hvad folk rundt om på nettet finder på at skrive.

Men når du intet har skrevet, som kan skade sig, så sker der i hvert fald ikke dig noget som helst.