Nogen sagde tillykke først. Andre sprang (knapt så) elegant over tillykke’t og gik direkte til den brede vifte af mærkelige, pudsige, grænseoverskridende og lige rigeligt nysgerrige spørgsmål. Nogen gange decideret stride og ret sårende spørgsmål eller kommentarer.
Jeg blev gravid da jeg var 23. Det burde der ikke være noget specielt omkring. En kvinde i sin mest fertile alder bliver gravid med den mand, hun har kendt i fire år på det tidspunkt. Det er da ret lige ud ad landevejen, er det ikke?
Jo og nej.
For der er et stykke fra de 23 år til de 29-30 stykker, som er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark er i dag.
Så det var specielt, selvom der egentlig ikke var nogen grund til det. Og fordi det stak ud fra normen og fra hvordan de fleste gør, så mødte jeg ret mange spørgsmål til det. Nogen rarere end andre.
På top tre over de spørgsmål vi mødte var:
1: Var det planlagt?
2: Skal I så giftes?
3: Skal I flytte?
Jeps, på den uovertrufne førsteplads lå ”Var det planlagt?”
Og selvom det var fuldt ud planlagt, synes jeg alligevel det var svært at svare på. Jeg fumlede lidt med ordene og hele situationen føltes kikset.
Jeg synes det var mærkeligt, at jeg ikke bare kunne svare helt hurtigt og klart, for i princippet var det jo et ret enkelt spørgsmål. Ja eller nej. Og det var helt klart et ja. Så det var ikke en gang fordi det var ”pinligt” at svare på.
Efter noget tid gik det op for mig, hvorfor det var så svært at svare på. Det er meget enkelt.
Det er svært at svare på den slags spørgsmål, fordi de er dybt grænseoverskridende og derfor skaber uro og utryghed i relationen mellem den, der spørger og den der skal svare.
Med et spørgsmål som ”Var det planlagt” inviterer spørgeren sig selv med ind i det allermest intime mellem det gravide par. Udover at der mellem linjerne spørges direkte til, om parret har brugt prævention, og om de har tænkt sig om, så maser spørgsmålet sig også ind i de tanker og følelser om det at få et barn sammen, som er ret private for sådan en kommende mor og far. Det er den slags tanker og følelser, man selv skal have lov at bestemme hvornår skal på bordet til fælles diskussion. Og hvad nu hvis det ikke var planlagt? Skal man så stå der på åben gade og forsvare sin graviditet – og måske endda også sin evne til at tage sig af barnet, når det nu kommer – mens man måske selv stadig er lidt forvirret og usikker i situationen?
Måske kender du det? Måske står du også lige nu og er gravid i en relativt (i forhold til gennemsnittet) ung alder, og har derfor mødt en hel del spørgsmål, som har ramt dig? I så fald er du ikke den eneste. Jeg møder det tit i min praksis som psykolog, hvor mange kvinder og forældrepar fortæller om oplevelser med grænseoverskridende spørgsmål fra nær familie og venner. Spørgsmål der har sat sig som en lille splint i glæden over det kommende barn.
Hæng på, mens jeg giver dig lidt psykologisk baggrund for, hvorfor de spørgsmål overhovedet kommer på banen, og et par tips til hvordan du kan håndtere dem.
Hvorfor stiller folk så tåbelige spørgsmål?
Der er mange grunde, og her får du 3 af dem:
Det er anderledes – vær på vagt!
Det ligger som et ur-instinkt i os at reagere på noget, der er anderledes end det, vi er vant til at forvente os. Det instinkt har sørget for vores overlevelse gennem flere hundredetusinder af år. Spoler vi tilbage til dengang vi levede mere primitivt i naturen, var det en virkelig vigtig evne at have at kunne lægge mærke til afvigelser fra det almindelige, fordi det kunne betyde døden at overse. Det instinkt ligger stadig i os, og det kommer på banen i forskellige situationer – bl.a. når nogen bliver gravid i en yngre alder, end det vi er vant til.
Så når du bliver mødt af spørgsmål eller kommentarer, der har en snert af overraskelse eller ”hvad er nu det?” over sig, så kan det måske hjælpe dig at huske på, at spørgsmålet delvis er skudt afsted af spørgerens urinstinkt, som har registreret, at her er noget ”usædvanligt” på færde.
Det kan være en lettelse at tænke, at det hele ikke handler om dig og dine valg og din baby, men at der også er hel del biologi og evolution der spiller ind.
Vores alle sammens graviditet
Der er noget virkelig spændende over en gravid kvinde. Alle vil gerne vide nærmest det hele, og du har måske også allerede oplevet, at flere spontant har rørt ved din mave, eller kommenteret størrelsen og formen på den.
På en eller anden måde bliver din graviditet hurtigt til vores graviditet, og i samme ombæring opløses de almindelige grænser for, hvad man kan spørge om, kommentere på og have en holdning til.
Det er naturens måde at sørge for, at der bliver passet ekstra godt på den gravide. Kigger vi på det fra et større perspektiv, er vi som art indrettet til at gøre alt hvad vi kan for at sikre vores overlevelse. Derfor drages vores opmærksomhed også ekstra af alt, hvad der har med graviditet og baby at gøre.
Så når du bliver spurgt om dit og dut og dat, er det dybest set bare et udtryk for omsorg.
Men for meget af det gode, er jo som bekendt for meget. Og derfor skal du vide, at det er ok at sætte grænser og sige nej tak – også selvom det du siger nej tak til er sendt afsted med gode intentioner. For den enkelte veninde eller søster eller kommende bedstemor kan jo ikke vide, at du måske allerede har svaret på præcis det samme 17 gange i denne uge allerede, og trænger til en pause fra at være genstand for andres omsorg og nysgerrighed for en stund.
Husk på at det kun er dig, der kan mærke hvornår noget kommer for tæt på eller bliver for meget, og at det derfor kun er dig, der kan sige fra.
Hvis du kan sige fra på en måde der lader spørgeren vide, at du har set hans/hendes gode intentioner, kan det være nemmere at komme igennem med, uden at nogen bliver stødt eller sårede.
”Det er dejligt, at du er så interesseret i mig og min baby, men jeg har snakket om baby hele ugen og nu trænger jeg til en pause. Kan vi skifte emne nu?” bliver ret sandsynligt bedre modtaget end variationer over ”Stop”, ”Det rager ikke dig” eller ”Kan det ikke være lige meget hvilken farve barnevognen skal have?” – selvom det er fuldt forståeligt, at du kan have lyst til at svare sådan en gang imellem.
Det samme gælder mave-gramseri. Husk at du har fuld lov til at sige ”Du må gerne røre ved min mave, når vi har aftalt det. Ellers synes jeg ikke at det er så rart”.
Din verden – min verden
Endelig er det vigtigt at huske på, at spørgsmål siger mindst lige så meget om den der spørger, som det siger om dig og din graviditet – hvis ikke mere.
Når nogen synes noget er mærkeligt eller anderledes, siger det noget om hvilket verdensbillede og hvilken opfattelse af den givne situation spørgeren har. Hvis spørgeren synes noget er mærkeligt og giver udtryk for ”Jamen, det kan man da ikke”, er det tegn på, at den givne situation enten ikke eksisterer i spørgerens verdensbillede eller hører til i kategorien ”Utænkelig” ”Mærkelig” eller ”ikke så smart”.
Samme situation, fx at blive ung mor, kan sagtens befinde sig et helt andet sted i dit verdensbillede, måske endda meget centralt i kategorien ”Sådan har jeg altid forestillet mig at det skulle være”, ”Det føles helt rigtig for mig” eller ”Ja, selvfølgelig”.
På den måde er der ikke bare et spørgsmål og et svar i spil, men to fulde verdensbilleder der mødes. Det er meget nemt at placere de to verdensbilleder overfor hinanden, og begynde at diskutere hvilket et, der er mest rigtigt, eller at tolke den andens ord som kritik af sit eget verdensbillede.
En måde at gøre oplevelsen mindre personlig (og mindre sårende) på for dig er at tænke om det, at spørgeren med sit spørgsmål viser dig, at han/hun ikke har et sted i sit verdensbillede for den slags situationer, som du med din graviditet repræsenterer, og det reelt er det, spørgsmålet er udtryk for, snarere end at det handler om at din graviditet er ”forkert” på den ene eller den anden måde.
Du behøver altså ikke at forsvare din situation eller begynde at overbevise spørgeren om, at du ikke er forkert på den. Du kan bare vide med dig selv, at du står godt der hvor du står, og at spørgeren lige nu er i gang med at få udvidet sit verdensbillede gennem dig, som lige nu repræsenterer noget der føles nyt og dermed lidt anderledes for spørgeren.
Det er faktisk en helt gratis udviklingsmulighed for spørgeren. Og for dig 🙂
En mulighed for at opdage at I ser forskelligt på sagerne, og at det ikke behøver at slide på jeres relation.
Tillykke!
Du kan ikke styre hvilke spørgsmål, du bliver mødt af undervejs i din graviditet og dit forældreskab – for nej, det stopper ikke når du har født.
Men du kan bestemme hvor personligt (sårende) du vil gøre oplevelsen, og nu har du dels et indblik i den psykolog der ligger bag de kiksede spørgsmål, og et par fif til at håndtere dem.
Stort tillykke med din graviditet!
Alt det bedste til dig og din lille familie.
Bedste hilsner
Heidi
Familiepsykolog.
Det behøver ikke være ond vilje, der ligger bag spørgsmålet. Men helt klart, at det sårer fordi det går meget tæt på.
Tænk på hvordan mange reagerer, når man fortæller, at man har købt ny (brugt) bil. Første spørgsmål er tit: Hvor meget har du givet for den?
Ikke nødvendigvis fordi de går op i ens økonomi, men fordi det er typisk skandinavisk at spørge om andres økonomi, men ganske enkelt fordi folk er nysgerrige.
Dog en væsentlig pointe, at STORT TILLYKKE bør være det første – det burde være vores urinstinkt altid at glæde os på andres vegne…