cirka alle ugens hverdage .. 😀
men derudover når vi ellers arbejder samtidig aften, nat eller weekend. eller hvis vi er indlagt med den ene af dem, så er den anden typisk ved en bedsteforælder, da det ellers er fuldkommen umuligt også at passe et arbejde.
glæder mig til den dag pasnings ikke skal udgøre et problem mere.
vi er tilgengæld gode til at holde dem hjemme fra bhv i ny og næ, give dem korte dage osv.
det er ekstremt sjældent de bliver passet bare fordi vi skal i byen. det tror jeg er sket 6 gange på 3½ år

Synes det er glædeligt, at du har en kæreste, som kan tage over, når du dykker. Det er alfa og omega.
Jeg kan godt forstå, hvis mine indlæg giver dig et stik i hjertet. Men jeg
tror ikke på at det gavner noget menneske som er sygt, hvad enten det er den ene eller anden sygdom, at dække over tingene.
Det som jeg tror kan adskille dig, er at du faktisk har en stabil far til barnet.
Og da jeg skrev mit indlæg, må jeg indrømme, at jeg tolkede det som om du var alene. Det er så min fejl. og det kaster et andet lys over din historie.
I øvrigt tror jeg ikke man er en dårlig mor bare fordi man har denne sygdom. Læser lidt som om nogle opfatter, det et min holdning.
men det har jeg ikke skrevet, og det er heller ikke min opfattelse.
For mig er en god mor en mor, en mor der sørger for sit barns bedste.
Og jeg ser det som kærlighed, når en enlig mor med denne diagnose vælger at anbringe sit barn i en deltidsplejefamilie.

Du har sørget for at blive gravid med en stabil far. Og det gør som sagt en verden til forskel.

Må dog indrømme, at jeg bliver lidt små irriteret, når der sidder nogle og bliver ved med udelukkende at fokusere på borderline, fordi der jo i dette tilfælde er tale om en dobbeltdiagnose. Og jeg synes faktisk lidt det er at underkende alvoren i at have denne dobbeltdiagnose, og tegn på at man måske ikke helt ved, hvad det reelt indebærer. Uanset om man bliver stærk på “nogle områder”, når man bliver mor fjerner det ikke diagnosen.

I øvrigt – helt personligt – er jeg da blevet meget mere følsom end stærk af at være mor. Og det kender jeg da mange, der oplever sådan. Og uanset om man er syg eller ej, tror jeg heldigvis at de fleste mennesker oplever denne sårbarhed, når man bliver forælder.
Og denne sårbarhed kan faktisk være rigtig svær at håndtere uanset om man er rask eller syg.

@tdals wrote:

Dog er Borderline tit en dagnose som ender ud med at blive brugt hvis der ikke lige umiddelbart kan findes en anden diagnose der passer ind. Så al det der ikke lige passede ind røg i kassen med navnet Borderline.

Den er blevet brugt lidt som en nødløsnings diagnose hvilket er lidt uheldigt.

Det er nemlig korrekt – og meget uheldigt. Det er også kaldet psykiatriens skraldespand.

I dette tilfælde ligger der dog en dobbeltdiagnose, hvor begge dianoser virker i samspil med hinanden. Borderline udspringer af personlighedsspaltningen. bare for at tilføre en komplekst element.

……………
I øvrigt kingogirl det er et velskrevet indlæg længere oppe. Og du skal i hvert fald ikke være bange for at træde mig over tæerne.
For selvom det er et følsomt emne har jeg balast nok til at tåle det 😀

@MønneMor wrote:

@Maria88 wrote:

Sikke en omgange. For guds skyld, bank i bordet, ellers kommer man ingen vejne i systemet.

1. vil jeg indgive en klage til patientklage nævnet, dette gør at hvis den pågældende jordmor, vil have en bemærkning, og ved flere af den slags, vil der blive taget hånd om det. + du har mulighed for erstatning hvis du for varige meen. (som du forhåbenlig ikke får)

2. jeg vil forlange at se din journal. fuldt ud ! Det lyder til at der er en del mangler! hvilket jeg ikke kan forstå. + at hvis din egen læge ikke har en fuld journal, har han/hun ikke mulighed for at se hvor alvorlig din bristning var, da du var til 8 ugers undersøgelse.

3. Så ville jeg faktisk kraftig overveje at flytte læge, synes heller ikke denne behandlig du har fået der er korekt ! Det kan ikke være meningen.at du skal have smerter ! Har du stadig tillid til din egen læge? Hun det er SÅ vigtig at have en læge man er tryk ved! og man føler man kan stole på.

Håber det bedste for dig. !

Kan godt være lægen har det hele, jeg har bare kun udskrift af den første del.. Hmm ja har også besluttet at jeg vil klage for har også noget i forbindelse med behandlingen af mig under fødslen, jeg gerne vil have nævnt..

Har normalt en mandlig læge, men får normalt foretaget mine gyn. undersøgelser ved en kvinde der også er derude.. Men kan være jeg vælger en anden næste gang ihvertfald. Men tror måske det var fordi at hun første gang ikke kunne tilbyde mig om-sygning pågrund af arvæv. Men nu kommer jeg endelig videre i systemet, dog med en del ventetid. Håber bare at gynækologen så sender mig videre til sygning hurtigt..

synes det er den helt rigtig beslutning du har taget om at klage. og kan se du har fået nogle gode guidelines.

Det der lundbydukkehus er da VIRKELIG et kup. Hold fast, jeg er helt midundelig 😳

jeg har i sin tid købt en æld gammel tallerkenrække, som jeg malede hvis. Den bruger jeg til at udstille bøger på børneværelset. For det første synes jeg mange børnebøger er meget dekorative og flotte, hvorfor de giver et flot look. Det andet er at jeg gerne vil inspirere mine børn til at finde bøger spændende, og det virker også.
De opdager lyn hurtigt, når der er skiftet ud i rammen, og så bliver der ellers læst og legelæst. det er så fedt 😀
desværre intet billede – men også lidt et forslag til andre.

@MagiC wrote:

@twinmum wrote:

som datter af mor der er diagnostiseret paranoid skizofren og borderline, er jeg naturligvis følelsesmæssigt meget påvirket, når jeg skriver dig mit svar.
Jeg er klar over, at erkendelsen af diagnosen kan medføre bedre samarbejde med de rette instanser, og dermed bedre medicinering og behandling. Men med disse diagnoser, som jo er to sider af samme sag, undgår man ikke psykoser.

I min barndom var psykoserne de værste. Tiden op til psykoserne var de næstværte. Ulideligheden var aldrig at vide, hvornår tiden til en ny psykose kom.
Jeg lagde kalender, om jeg måske kunne greje, hvornår næste “anfald” som jeg kaldte det i min dagbog som barn kom.
I min dagbog, da jeg skriver dette er jeg 11 år.

Jeg kommer i plejefamilie som 15 årig, da jeg selv beder kommunen og hjælp til at anbringe mig.

Jeg er i dag voksen og begyndte sidste år i behandling for at få taget hul på alle de grimme oplevelser, som præger mit liv, min opfattelse af mig selv som menneske og som mor.
Jeg har kæmpet mig igennem til at opnå et rimeligt normalt liv, en uddannelse osv. Men jeg har knæk, og ar på sjælen.

Det er min holdning at et barn af en mor med en diagnose som skizofren paranoid og borderliner bør anbringes ved fødslen.
Man bliver aldrig i stand til at klare sit barn selv. Men man bliver til gengæld skyld i at ens barn tager varig skade på sjælen.

Det er min holdning.
jeg har en veninde, som også har haft en svær barndom, der har fået samme diagnose som dig og min mor. Hun er heldigvis så fornuftig at hun allerede nu har sagt, at hun ikke skal have børn. Hun ved jo godt, hvorfor hun er syg, og hvordan det var at vokse op med psykisk syge forældre.

Jeg håber at du i samarbejde med kommunen kan finde en aftale om frivillig anbringelse af dit barn, når det bliver født. Ikke at du aldrig skal se dit barn. Men en anbringelse der skal sikre dit barn tryghed og stabilitet. Og så kan dit barn komme hjem til dig i nogle weekender og ferier, når du har det godt. Og du vil kunne besøge barnet, når du har det godt.
Jeg ville ønske at min egen mor langt tidligere i min barndom, havde ladet mig anbringe. Ikke for at skade mig, men for at hjælpe mig. Så storsindig var hun desværre ikke.

Din oplevelse med din mor er dybt tragisk, og din barndom har været hård…… men men men, ALLE psykisk syge mennesker er jo ikke som din mor var ? ! – Der findes grader af alle sygdomme, og nogle er måske hårdt ramt, mens andre godt nok har diagnosen, men er stabile……

At man skal anbringe sit barn, udelukkende fordi der forefindes en diagnose, er at skyde spurve med kanoner 😯

som sagt taler vi ikke om alle psykiske lidelser. VI taler altså om en diagnose som lyder paranoid skizofren og borderline.
Og jeg kan da kun opfordrer til at man researcer, hvor alvorlig en lidelse det er. Og dernæst ressearcer i hvor mange børn af lige netop denne forældregruppe, der er dybt traumatiseret.

som datter af mor der er diagnostiseret paranoid skizofren og borderline, er jeg naturligvis følelsesmæssigt meget påvirket, når jeg skriver dig mit svar.
Jeg er klar over, at erkendelsen af diagnosen kan medføre bedre samarbejde med de rette instanser, og dermed bedre medicinering og behandling. Men med disse diagnoser, som jo er to sider af samme sag, undgår man ikke psykoser.

I min barndom var psykoserne de værste. Tiden op til psykoserne var de næstværte. Ulideligheden var aldrig at vide, hvornår tiden til en ny psykose kom.
Jeg lagde kalender, om jeg måske kunne greje, hvornår næste “anfald” som jeg kaldte det i min dagbog som barn kom.
I min dagbog, da jeg skriver dette er jeg 11 år.

Jeg kommer i plejefamilie som 15 årig, da jeg selv beder kommunen og hjælp til at anbringe mig.

Jeg er i dag voksen og begyndte sidste år i behandling for at få taget hul på alle de grimme oplevelser, som præger mit liv, min opfattelse af mig selv som menneske og som mor.
Jeg har kæmpet mig igennem til at opnå et rimeligt normalt liv, en uddannelse osv. Men jeg har knæk, og ar på sjælen.

Det er min holdning at et barn af en mor med en diagnose som skizofren paranoid og borderliner bør anbringes ved fødslen.
Man bliver aldrig i stand til at klare sit barn selv. Men man bliver til gengæld skyld i at ens barn tager varig skade på sjælen.

Det er min holdning.
jeg har en veninde, som også har haft en svær barndom, der har fået samme diagnose som dig og min mor. Hun er heldigvis så fornuftig at hun allerede nu har sagt, at hun ikke skal have børn. Hun ved jo godt, hvorfor hun er syg, og hvordan det var at vokse op med psykisk syge forældre.

Jeg håber at du i samarbejde med kommunen kan finde en aftale om frivillig anbringelse af dit barn, når det bliver født. Ikke at du aldrig skal se dit barn. Men en anbringelse der skal sikre dit barn tryghed og stabilitet. Og så kan dit barn komme hjem til dig i nogle weekender og ferier, når du har det godt. Og du vil kunne besøge barnet, når du har det godt.
Jeg ville ønske at min egen mor langt tidligere i min barndom, havde ladet mig anbringe. Ikke for at skade mig, men for at hjælpe mig. Så storsindig var hun desværre ikke.

jeg tror du skal gendefinere din rolle i forhold til at være papmor.
Jeg tror, at du gør bedst i at blande dig uden om som tingene er lige nu.
Jeg tror at din kæreste og hans ex kunne have glæde af i ro og mag og evt. med en mægler at drøfte tingene uden din tilstedeværelse.
uanset hvad så har de et barn sammen, og selvom samarbejdet er gået i knude, så tror jeg det er vigtigt at forsøge at på det op igen. Men når du skriver “hun har brændt den bro” osv, så lyder det som om, at du ikke vil samarbejde.
Og fordi dit forhold til hende er så anspændt, tror jeg ikke du er gavnlig for samarbejdet. det vil smitte af på kommunikationen 😕